Dansk Forening for Udbudsret (DFFU) blev oprettet i foråret 2007 af en kreds af personer med særlig interesse for udbudsret.
Foreningens formål er at udbrede kendskabet til reglerne om udbud, både EU-reglerne og de danske nationale regler. Foreningens målgruppe er alle, der beskæftiger sig med disse regler, både jurister og ikke-jurister.
Foreningen skal danne et forum for diskussion og forståelse af udbudsrettens problemer.
Foreningen udøver sit formål ved afholdelse af foredrags- og diskussionsarrangementer. På lidt længere sigt overvejer foreningen også etablering af et interaktivt websted, nyhedsbreve, etablering af netværk mellem medlemmer samt information til offentligheden om generelle udbudsretlige spørgsmål.