Steen Treumers specialepris

Steen Treumers specialepris

Dansk Forening for Udbudsret (DFFU) uddeler hvert år en pris for det meget gode speciale, der bidrager til viden om udbudsretlige problemstillinger. Prisen uddeles i Steen Treumers minde som en anerkendelse for hans store arbejde for at udbrede kendskabet til udbudsretten blandt studerende, praktikere og teoretikere.

 

Med prisen følger en præmie på 25.000 kr. Derudover vil der være en prisoverrækkelse samt mulighed for at præsentere specialet på et DFFU-arrangement. DFFU kommer endvidere med en kort skriftlig begrundelse for, at specialet bliver tildelt prisen.

 

Find de nærmere retningslinjer via følgende link Retningslinjer vedr. specialepris. Retningslinjerne er endvidere kort gengivet i de følgende punkter.

 

  • Formkrav
    Følgende specialer kan komme i betragtning til prisen:
  • Specialet er skrevet som afslutning på cand.jur.-uddannelsen eller på cand.merc.(jur.)-uddannelsen, og specialet skal have et klart udbudsretligt fokus og behandle problemstillinger, der er knyttet til den udbudsretlige regulering.
  • Specialet skal enten være bedømt med karakteren 10 eller 12.
  • Specialet kan være skrevet af én eller to personer.
  • Specialet skal være indleveret og bedømt på et af de danske universiteter.
  • Specialeprisen uddeles én gang årligt i efterårssemesteret. Derfor skal specialet skal være bedømt i perioden 1. september 2023 til 31. august 2024 for at kunne opnå prisen i 2024.

 

  • Sådan deltager du i konkurrencen
    Deltagelse i konkurrencen kan ske ved, at specialet sendes til dffu@bechbruun.com med en kort begrundelse for, hvorfor specialet bør opnå prisen, samt navnet på specialevejlederen.Den eller de studerende kan sende specialet selv, eller det kan ske ved indlevering fra specialevejlederen efter forudgående aftale med den eller de studerende. Fristen for deltagelse er den 1. oktober.

 

  • Bedømmelse
    Prisen gives til et speciale, der identificerer og behandler relevante udbudsretlige problemstillinger og ved et højt fagligt niveau bidrager med nye indsigter i udbudsretten. Bedømmelsen foretages af et bedømmelsesudvalg, der udgøres af medlemmer af bestyrelsen i DFF